|
Nej tak til svampeinvasion
Ifølge en undersøgelse foretaget af Illustreret Videnskab afslører indersiden af opvaskemaskiners låger kolonier af svampe. Disse former for svampe tåler både ekstrem varme, tørke og andre ubarmhjertige forhold, og de er derfor svære at komme til livs. Ifølge undersøgelsen var 62 % af de undersøgte opvaskemaskiner invaderet af forskellige former for svampe.
Disse typer af svampe er sundhedsskadelige for mennesker med svækket immunforsvar. Især mennesker med cystisk fibrose er særligt udsatte, fordi svampene kan invadere lungerne. Selv om det endnu ikke er bevidst, at svampene kan skade raske mennesker, bør man ifølge forskerne ikke ignorere den potentielle risiko.
For at undgå eller bekæmpe svampe i din opvaskemaskine, kan det anbefales, at vaske og tørre alle gummilisterne af med opvaskemiddel for derefter at køre et almindeligt vaskeprogram med citronsyre. Gør du det jævnligt, er du hjulpet godt på vej.
Hold din opvaskemaskine i fin form
Måske får din opvaskemaskine en underlig lugt med tiden, og den vasker måske heller ikke lige så effektivt længere. Hvis det er tilfældet, har den enten brug for en afkalkning eller også er rørføringen forkert. En god idé er, at afkalke sin opvaskemaskine 2-4 gange årligt.
Sådan rengør du din opvaskemaskine
Rengør først filtret i bunden af opvaskemaskinen
Anvend derefter brun sæbe til at vaske gummilisterne af. Husk at bruge handsker
Kør en tom vask med citronsyre ved 60 grader
|